Information om Nupo

Filosofien bag Nupo

Filosofien bag Nupo diæten hviler på tre vigtige grundpiller:

  • Næringspulveret der indeholder alt hvad kroppen behøver
  • En videnskabelig dokumentation som er blevet til på baggrund af kliniske forsøg på danske hospitaler
  • Briksystemet (læs mere nedenfor)

Nupo alene eller i kombination med mad

Nupo indeholder alt hvad kroppen behøver. Derfor kan du vælge mellem flere forskellige former for slankekure - alt fra at være en diæt kun på Nupo til en diæt med Nupo kombineret med rigtig mad

Læs mere om de forskellige Nupo diættyper.

Gennemtestet og veldokumenteret

En af de vigtigste grundpiller i udviklingen af Nupo er, at det skal være gennemtestet og veldokumenteret for at sikre brugeren de bedste produkter og det største vægttab. Nupo er derfor siden 1981 kontinuerligt blevet udviklet og testet af fedme-forskergruppen på Hvidovre hospital. Nupo er derfor i dag verdens bedst dokumenterede VLCD diætpulver.

Læs den omfattende dokumentation på Nupos website.

Nupo Briksystemet

Briksystemet er en unik måde at holde styr på, hvor mange kalorier man får fra rigtige mad, som man må spise udover Nupo.

Briksystemet blev skabt i forbindelse med udviklingen af Nupo pulveret af fedmeforskere fra Hvidovre Hospital. Briksystemet har da også givet anledning til en lang række artikler i internationale, medicinske tidsskrifter og været emnet på internationale læge-kongresser om overvægt og fedme.

Det unikke ved Nupo Briksystemet er, at det ikke bare er en overskuelige kalorietabel. Det er et pædagogisk system, der giver dig valgfrihed, mens du er på diæt - men som også samtidig giver kontrol og automatisk lærer dig, hvilken slags mad, der indeholder hhv. mange og få kalorier.

Derved bliver du lettere i stand til at omlægge dine kostvaner. Det er jo ikke nok at tabe sig og gå ned i vægt - for hvis du vender tilbage til de gamle kostvaner, bliver du overvægtig igen af nøjagtig samme grund, som du blev det før diæten. Med Nupo Briksystemet bliver du med andre ord klogere på mad og kalorier.

Download det komplette Nupo Briksystem

Nupo er ikke for alle

Du bør kontakte din læge i følgende tilfælde:

  • Du er på vanddrivende medicin
  • Du har sukkersyge
  • Du er et barn

Tager du vanddrivende medicin, kan du komme i underskud af det livsvigtige mineral kalium. Væsketabet ser muligvis opmuntrende ud på vægten - men det har intet med tab af fedt at gøre.

Som overvægtig type 2 diabetiker kan du udmærket gå i gang med en Nupo slankekur. Men rådfør dig først med din læge om justering af sukkersyge piller eller insulin. Begge dele skal sættes ned, mens du holder diæten. Hvis ikke det sker, risikerer du at få for lavt blodsukker.

Har du type 1 diabetes, må du ikke anvende Nupo kuren.

Børn over tre år kan godt bruge Nupo. Mindre børn før skolealderen og op til ti år bør have 5 portioner Nupo + 10 daglige brikker fra Briksystemet. Børn i årene op til puberteten bør indtage 6 daglige portioner Nupo og helst sammen med 10 daglige brikker fra Briksystemet. De fleste børn med tendens til overvægt kan vokse sig ud af vægtproblemet ved en omlægning af deres livsstil i stedet for brug af diæt.

Nupo som eneste kost må ikke bruges i følgende tilfælde af:

  • Nylig overstået blodprop i hjertet
  • Hjerteledningsforstyrrelse
  • Nyre- og leversygdom
  • Graviditet
  • Type 1 diabetes
  • Psykiatrisk lidelse

Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt for dig at gå på en Nupo slankekur, så kontakt din læge.

Slank i Dag er et selvstændigt website med information og salg af Nupo Slankeprodukter. Websitet har ingen tilknytning til producenten Nupo A/S.

Copyright © Loco Media